16/05/13
Indre velvære, ydre skønhed
Jeg er blevet spurgt om jeg vil teste nogle produkter fra A, Vogel i forbindelse med e-bogen "Indre velvære, ydre skønhed, din guide til naturlig glød". Jeg modtog en pakke til tør hud med kosttilskud, to forskellige slags cremer og noget urtethe. Jeg var glædeligt overrasket over cremerne, specielt bioforce cremen viste sig perfekt til min kærestes tørre sprukne hænder. Generelt gør jeg ikke så meget i kosttilskud, og mht. effekten af disse må jeg da også være svar skyldig, men fin indpakning er de bestemt i. Selve e-bogen kan ses her.
23/04/13
Den forgangne uges genbrugsfund: Et smukt pudebetræk, en lædertaske, fine næsten ubrugte sko til Samuel, en bunke fint børnetøj, en lille porcelænsnonne, en træcementblander, endnu en vase til den i forvejen for store samling af blålige retrovaser, en lille brun glasvase og to søde fugle til fuglesamlingen. Og lige apropos fuglesamling. Er det ikke skørt hvordan man falder over en lille fin porcelænsfugl og lige pludselig bliver man bare nød til at eje hver en lille fugl man falder over. Jeg er ellers ikke den store samler, tværtimod faktisk. Jeg har det bedst med ikke at have en hel masse "overflødige" ting i mit hjem, men så er der alligevel nogle få ting jeg altid køber når jeg falder over dem. Porcelænsfugle er åbenbart en af de ting.
21/04/13
16/04/13
15/04/13
Lidt om legetøj
I forbindelse med min forårsoprydning har jeg også været en tur igennem drengenes værelser. Det der med legetøj prøver vi at holde på et overskueligt plan herhjemme. Dels på grund af pladsen (drengenes værelser er pænt små) og dels fordi vi ikke tror det gavner nogen, at være ved at drukne i legesager. Derfor tager jeg et par gange om året en runde, og samler de ting sammen, som ikke bliver brugt og giver videre til genbrug. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre når drengene er i børnehave:)
Tre ting holder til enhver tid herhjemme, og de udgør størstedelen af ungernes legetøj: Deres efterhånden store samling af brio togbane, Lego (dublo holder stadig hos Samuel, mens Isak er begyndt at samle på Lego city), og små biler i alle afskygninger. Længe (som i VIRKELIG længe) har begge drengene haft en fascination af Disneys små biler fra Cars. Men lige nu er det brandbilerne og politibilerne der bliver leget flittigt med.
Til jul og fødselsdage har vi selv holdt os til at købe gaver der passer ind i "samlingen" og jeg har været ret glad for at købe det over nettet. Det er dælme smart at man bare kan klikke det hjem, og ikke skal stå i kø i 700 år for derefter at slæbe kasserne med hjem (ja jeg HAR prøvet at stå i kø i fætter BR i julemåneden, det er skrækkeligt når man står der i sin store vinterjakke og kampsveder i en kø på længde med strøget). Det er altså også ret smart at kunne smide et link til den bestemte legesag som børnene ønsker sig når den øvrige familie beder om ønsker. Hos Lekmer.dk er der vist ikke det legetøjsmærke de ikke har. I det hele taget har de et virkelig bredt udvalg, af næsten alt en børnefamilie har brug for, deriblandt legetøj, tøj, babyudstyr og møbler, til gode konkurrencedygtige priser.
10/04/13
3 ting der gør mig glad..
* At købe en ny fin plante til vindueskarmen
* At se hvor tæt et bånd mine to solstråler er ved at opbygge
* At posten kommer med fine øreringe til mig som jeg har vundet inde ved Lou
Og nu, ikke flere overspringhandlinger. Jeg er igang med at skrive min første opgave på studiet, så jeg må tilbage til bøgerne:)
Abonner på:
Indlæg (Atom)


